Foodservicebranchen vokser videre
Årelang vækstbølge fortsætter
Ferskvarer og drikkevarer bærer væksten. Til gengæld ses der et mindre fald i langtidsholdbare varer som frost og kolonial, viser opgørelsen.
Mærkevareleverandørerne oprettede det såkaldte Foodservice Markedsindex i 2015 på foranledning af flere grossister. De efterspurgte nogle data for at få et overblik over markedet – og ikke mindst over, hvor man som virksomhed selv ligger i markedet.
– Som leverandør vil man jo allerhelst have en masse tal og have et gennemskueligt marked, så man har styr på, hvor man sælger varer hen. Det er nok den største udfordring; at man som leverandør ikke ved, hvem ens kunder egentlig er, siger markedschef i MLDK Birthe Schrøder til Dansk Handelsblad.